fredag den 27. juni 2008

Lagt an til landing

En bi har lagt an til landing i en katost. Jeg tror faktisk, at jeg lige vil gå ud og plante en 'Zebrina' i mit nye staudebed. Den har nogle helt fantastiske farver, der lige passer til alt det andet i bedet. Eller også skal det være belønningen, når jeg har fået vasket gulvet i baggangen.............

Vi har haft håndværkere



Langt om længe bliver der gjort noget ved planerne om at lave en gildesal / festrum i den gamle lade. De unge mennesker har fået besked på, at hvis de leverer arbejdskraften, så leverer vi materialerne. Indtil videre er det gået rigtig godt - der blev gået til den med både vinkelsliber og økse. Øksen blev blandt andet brugt til at hugge et vandrør over med - men så blev det da fundet:-)

Tidsplanen er dog allerede skredet - den var måske også lige vel optimistisk. Mikkel meldte ud til aftensmaden i søndags: "så skal vi bare lige have støbt det gulv, inden vi skal se fodbold".......

mandag den 16. juni 2008

Det var da godt....

..... at vasketøjet ikke lige var blevet lagt sammen. Det kunne lige bruges til at tage sig en lille velfortjent lur i. Ellers gør Frida store fremskridt - i dag har hun f.eks. lært at gå på sofabordet, og så bliver hun stædigt ved med at gå på loftet og spise Leif's mad. Her skal måske lige nævnes, at Leif er vores røde hankat. Hendes navn lyder hun, når bare der vanker en godbid, og hvis det slet ikke vil lykkes kalder vi bare 'gulerod' - så skal hun nok dukke op.
På skødet af Karen har vi så både Fie og Frida - og der jo god plads til dem begge.

mandag den 9. juni 2008

Nye billeder

En anden blogger - noget mere flittig end jeg - har tidligere brugt udtrykket 'klumpblogger' om sådan én, der går helt amok på bloggen en gang imellem, for så ikke at lade høre fra sig i lange perioder. Den kategori må jeg vist høre til.

Sidste indlæg i denne klump skal egentlig bare indeholde de nye billeder, der er kommet til i butikken den seneste tid. Det er så skønt, når der næsten hver dag er nye blomster.
Billederne er bare 'smidt' ind uden nogen form for sortering.







Blomsterne er øverst fra venstre:
Salvia sclarea 'Santorini'
Phlomis tuberosa 'Bronze Flamingo'
Viola cornuta 'Molly Sanderson'
Tradescantia 'Mac's Double' med dobbelte lavendelblå blomster
Dianthus carthusianorum
Dianthus gratianopolitanus'Feuerhexe'
Malva moscata 'Zebrina'
Paeonia 'Karl Rosenfield'
Papaver orientale 'Black and White'
Geranium sanguineum 'Album'
Astrantia major 'Star of Beauty'
Papaver orientale 'Prinzessin Victoria Luise'
Lupinus nanus 'Russell Gallery Rot'


Haven....

Egentlig ville jeg jo skrive lidt om, hvad der sker i min egen have, men den er som så mange andres snart visnet væk. Heldigvis er der lyspunkter. Roserne springer ud på stribe lige nu - tidligere end ellers, men så nyder vi dem bare nu!!

Violetta
Rose de Rescht
Jacques Cartier
Gammel meget duftende rose, som jeg ikke kender navnet på, men som jeg ved kommer fra mine oldeforældres have.
Hvid Jacques Cartier

I går fik jeg tømt drivhuset for rigtig mange små stauder, som stadig står i små priklebakker og venter på at blive plantet op i større potter. I stedet blev der plads til tomater, meloner, pæremeloner (tror jeg nok at de hedder), tallerkensmækkere og et johannesbrødtræ, som jeg har fået af en anden havenørd. Når jeg nu lige tænker mig om, så er det alt sammen faktisk noget, som andre har haft i overskud. Læg lige mærke til de gamle kartoffelkurve, som jeg stædigt har beholdt - de har været på vej på bålet mange gange, skulle jeg hilse og sige:-) De er noget ramponerede med selvbinderstrikker som hanke osv. men de pynter i drivhuset - basta.
Johannesbrødtræ


Det forsømte forår.....

Sådan kan man altså også læse til eksamen. Jeg har forsøgt at forklare den unge mand, hvad man forstår ved "det forsømte forår", men jeg synes måske ikke, at hans første "forsømte forår" er helt så forsømt, som jeg husker, de var.