lørdag den 3. november 2007

Sommerens sidste farvel..........

...........er det ikke. De ser vist anderledes ud. Jeg er begyndt at lave status i Staudestedet, og kom til at se alle de fine chokoladeblomster og nelliker, der stadig står i fuldt flor. De kan faktisk godt slappe af nu, for sæsonen er slut, og opladningen til første weekend i april kan begynde. Der står faktisk stadig mange blomster og ser rigtigt fine ud, men det er ved at være for sent at plante i år, og egentlig er vi vel alle også ved at gå lidt i hi.

Inden det bliver rigtigt vinter skal alle planterne sættes under bordene til overvintring, så der er lige et stykke arbejde, der skal gøres. Det er en rigtig god tjans, hvis man trænger til lidt styrketræning - specielt lårmusklerne.